Bruttotruppen på landsholdet har fået muligheden for at vælge mellem at køre Dame A eller Herre C. Jeg (og to af de andre) har valgt at køre med C klassen de kommende dage, og derfor er jeg også i C-klassens præmierække. Men på en TT er sammenligningen jo nem.
Jeg endte med at køre i tiden 15.02. Præcis samme tid som min parløbsmakker Julie Leth. Vi havde hurtigste tid hos damerne – men da vi begge har valgt at køre med herre C blev vi nummer 10.
Og når ja – jeg vandt sushi konkurrencen! Men jeg har lovet en re-match, for min konkurrent kørte forkert…
En tur til Randes er lidt anderledes end det setup jeg er blevet vant til at have når jeg rejser rundt med mit hold. Det er tilbage til basic. Jeg har mange hatte på. Alle sammen faktisk. Mekaniker/Soigneur/Chauffør/Rytter. Heldigvis er vejret fantastisk de kommende dage, så jeg regner ikke med at jeg skal vaske cykel mellem etaperne. Haha.
Det gode vejr kan blive en udfordring de kommende dage pga. varmen – men det må vi se på til den tid.