Bakkerne sorterede stille og roligt ud i feltet, og der var flere udbrudsforsøg. Jeg prøvede at gå med et par enkelte gange, men ingen af dem blev rigtig til noget. Med 1,5omg til mål rykkede jeg afsted sammen med 3 andre. Vi kom fri, men blev desværre hentet ind igen på starten af sidste omgang. Jeg prøvede at komme væk igen kort før den afsluttende stigning, men det lykkedes mig ikke. Og så måtte jeg prøve at hænge på op ad opløbsbakken og se hvad det kunne blive til. Jeg endte med at blive nr. 9 i dag.
Det er jeg fint tilfreds med. Det var sjovt at prøve at køre lidt mere aggressivt i finalen, også selvom benene måske ikke helt var der til at bakke det op.